Lř­heilsu ß hŠrri stall

Ůa­ var­ lř­um ljˇst, er loks frÚttist af bilun Ý skolphreinsist÷­ ■remur vikum eftir a­ fari­ var a­ hleypa ˇhreinsu­u klˇaki ˙t um ney­arl˙gu st÷­var OR/Veitna vi­ Faxaskjˇl, a­ sumir stjˇrnmßlamenn og embŠttismenn lßta sÚr Ý lÚttu r˙mi liggja, ■ˇtt kˇlÝbakterÝur og saurgerlar sÚu vikum saman Ý margf÷ldum leyfilegum styrk m.v. heilsuverndarm÷rk ˙ti fyrir str÷nd, sem er vinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i og sjˇba­sta­ur, NauthˇlsvÝk.á Framfer­i OR/Veitna var tillitslaust vi­ Ýb˙ana, sem syntu Ý sjˇnum og stundu­u fj÷rufer­ir Ý gˇ­ri tr˙ um, a­ hreinsikerfi­ vŠri fullnŠgjandi, enda hefur stjˇrn OR n˙ be­i­ fˇlk afs÷kunar fyrir sÝna h÷nd og hluta­eigandi starfsmanna. á

Af ■essu mß ■ˇ rß­a, a­ lř­heilsa sÚ ekki hßtt skrifu­ ß ■eim bŠnum.á Ůa­ er hi­ versta mßl, ■vÝ a­ lř­heilsa hefur versna­ ß ■essari ÷ld me­ alls konar lÝfstÝlssj˙kdˇmum, sem rřra lÝfsgŠ­in og valda hinu opinbera grÝ­arlegum kostna­i.á Hugarfarsbreytingar er ■÷rf, og h˙n hefur ■egar ßtt sÚr sta­ hjß nokkrum, ß a­ gizka 20 % fˇlks, en um 80 % fˇlks er enn of kŠrulaust um heilsu sÝna. á

Frß 5. j˙lÝ 1937 hefur Nßtt˙rulŠkningafÚlag ═slands (NLF═) veri­ starfandi Ý landinu.á FÚlagi­ var­ ■annig nřlega ßttrŠtt og er Ý fullu fj÷ri, t.d. me­ starfsemi sÝna ß Heilsustofnun NLF═ Ý Hverager­i, HNLF═, enda hefur aldrei veri­ jafngˇ­ur jar­vegur fyrir fÚlagi­ Ý ■jˇ­fÚlaginu og n˙.á Ůa­ hefur heldur aldrei veri­ jafnmikil ■÷rf fyrir starfsemi ■ess og n˙ um stundir. Muna­arlÝf og rangt fŠ­uval er enn meira ßberandi en ß­ur var. áá

Ůann 5. j˙lÝ 2017 birtist grein Ý Morgunbla­inu eftir Gunnlaug K. Jˇnsson, forseta NLF═ og formann rekstrarstjˇrnar HNLF═, undir hinu sÝgilda heiti,

"Berum ßbyrg­ ß eigin heilsu !".

Ůar sag­i um um NLF═:

"Tilgangurinn var a­ stofna fÚlag, sem hef­i ■a­ a­ markmi­i a­ efla og ˙tbrei­a ■ekkingu ß l÷gmßlum heilbrig­s lÝfs og heilsusamlegum lifna­arhßttum.á ┴herzla var l÷g­ ß nau­syn ■ess og mikilvŠgi, a­ einstaklingurinn bŠri ßbyrg­ ß eigin heilsu og velfer­.á SÚrstaklega var h÷f­a­ til foreldra, hva­ b÷rnin ßhrŠrir.á Allt frß stofnun hafa einkunnaror­ NLF═ veri­:"Berum ßbyrg­ ß eigin heilsu.""

Ůessi einkunnaror­ eiga einkar vel vi­ n˙ ß d÷gum, ■egar hi­ svo kalla­a ÷ryggisnet heilbrig­iskerfisins grÝpur ■ann, sem missir heilsuna, hvort sem ■a­ er fyrirsjßanlegt sjßlfskaparvÝti vegna ˇhollustusamlegs lÝfernis e­a af ÷­rum ors÷kum.á ١ a­ ■a­ hafi ekki veri­ hugmyndin me­ hinum rÝkisfjßrm÷gnu­u sj˙kratryggingum, ■ß hafa ■Šr leitt til ■ess, a­ margir segja einfaldlega vi­ sjßlfa sig: "den tid, den sorg", rÝki­ mun sjß um a­ fŠra mÚr heilsuna ß nř, ef/■egar Úg missi hana, og ■ess vegna get Úg Úti­, drukki­, reykt og dˇpa­, eins og mÚr sřnist, og Úg nenni ekki a­ stunda neina lÝkamsrŠkt. á

Ůetta er eins skammsřnt, ska­legt og ßbyrg­arlaust sjˇnarmi­ og hugsazt getur.á Gˇ­ heilsa, sem fer forg÷r­um, kemur einfaldlega aldrei aftur.á Ůa­ er hŠgt a­ lappa Ý fˇlk golunni, en heilsufari­ ver­ur aldrei, nema svipur hjß sjˇn.á A­ halda gˇ­ri heilsu Ý n˙tÝma■jˇ­fÚlagi er a­ hugsa vel um lÝkamann me­ hollu matarrŠ­i og hŠfilegri bl÷ndu af ßreynslu og hvÝld. á

Ůetta er lo­in uppskrift, ■vÝ a­ hva­ er hollt, og hva­ er hŠfilegt ?á Ůa­ er einmitt hlutverk NLF═ a­ frŠ­a fˇlk um ■etta, en til a­ sjß dŠmi um hollan og gˇ­an mat og smakka hann, er hŠgt a­ gera sÚr lei­ Ý HNLF═ Ý Hverager­i Ý hßdegi (kl. 1145) e­a a­ kv÷ldi dags (kl. 1800), panta sÚr mat og snŠ­a ß sta­num. á

Meira um NLF═ ˙r tÚ­ri grein Gunnlaugs:

"Stefna NLF═ hefur ßvallt veri­ s˙ a­ auka og efla ■ßtt hugtakanna heilbrig­i og heilsuvernd Ý umrŠ­u og verkum og a­ vÝkja frß hinni einlitu sj˙kdˇmaumrŠ­u.á NLF═ for­ast kennisetningar, sem ekki standast vÝsindalega gagnrřni. á

Hˇfsemi Ý lÝferni og skilningur ß heildstŠ­um lausnum lŠknisfrŠ­innar, heilbrigt lÝferni Ý vÝ­um skilningi, ver­ur um ˇkomna framtÝ­ meginhlutverk fÚlagsins auk umhverfisverndar."á

SÝ­an rekur hann innrei­ lÝfsstÝlssj˙kdˇmanna og gagnrřnir heilbrig­isstefnu stjˇrnvalda, sem me­ fjßrveitingum sÝnum leggja h÷fu­ßherzlu ß "vi­ger­ar■jˇnustu og skyndilausnir Ý sta­ ■ess a­ fjßrfesta til framtÝ­ar m.a. ß ■ann hßtt a­ stˇrauka fjßrframl÷g Ý fyrirbyggjandi a­ger­ir, t.a.m. me­ stˇraukinni frŠ­slu Ý grunnskˇlum."

N˙verandi lÚtt˙­ um ■au atri­i, sem bŠtt geta lř­heilsuna, hva­ ■ß ■Šttina, sem eru henni beinlÝnis ska­legir, mun lei­a til stjˇrnlausrar kostna­araukningar hins opinbera vi­ "vi­ger­ar■jˇnustu og skyndilausnir" ß nŠstu ßrum samfara fj÷lgun eldri borgara.á ┴herzla ß lř­heilsuna Ý ÷llum aldursflokkum, mest ß me­al Šskunnar, er eitt ■eirra rß­a, sem dregi­ geta ˙r aukningu ß lŠkninga■÷rf ß Hßskˇlasj˙krah˙sinu, bŠtt lÝfsgŠ­in og Ý sumum tilvikum lengt Švina, sem ekki ■arf ■ˇ endilega ver­a til kostna­arauka hjß rÝkissjˇ­i Ý ■jˇ­fÚlagi sÝvaxandi lÝfeyrissjˇ­a.á N˙ nema eignir Ýslenzku lÝfeyrissjˇ­anna um 1,5 landsframlei­slu og munu a­ 10-20 ßrum li­num lÝklega nema ■refaldri landsframlei­slu og ver­a tilt÷lulega sterkustu lÝfeyrissjˇ­ir heims, ef ekki ver­a stˇrfelld fjßrfestingarslys, eins og henti fyrir Hruni­.á

┴ri­ 1946 skrifa­i Jˇnas Kristjßnsson, lŠknir, frumkv÷­ull a­ HNLF═, sÝgilda hugvekju Ý 1. tbl. Heilsuverndar, sem var tÝmarit Nßtt˙rulŠkningamanna:

"Til a­ skapa heilbrigt og dugandi ■jˇ­fÚlag ■arf andlega og lÝkamlega heilbrig­a ■egna.á Undirsta­a heilbrig­innar eru rÚttir lifna­arhŠttir og rÚtt frŠ­sla.á En heilsurŠkt og heilsuvernd ■arf a­ byrja ß­ur en til sj˙kdˇms kemur; ß­ur en menn ver­a veikir.á ═ ■essu starfi ■urfa allir hugsandi menn a­ taka ■ßtt, allir gˇ­ir synir og dŠtur fˇsturjar­ar vorrar ver­a a­ telja ■a­ sÝna helgustu skyldu a­ vernda heilsu sÝna Šttj÷r­inni til handa.á Og takmark allra ■arf a­ vera ■a­ a­ deyja frß betri heimi en ■eir fŠddust Ý."

Ůann 21. j˙nÝ 2017 birti Agnes Bragadˇttir frÚttaskřringu Ý Morgunbla­inu um samanbur­ stofnunarinnar "Social Progress Imperative" ß "fÚlagslegum framf÷rum" Ý 128 rÝkjum heims.á Ůar eru metnir einir 12 ■Šttir, og eru heilsa og heilbrig­i og umhverfisgŠ­i ■eirra ß me­al.á ═sland lenti Ý 3. sŠti, og voru Danm÷rk og Finnland rÚtt fyrir ofan.á Ůa­ er ■annig ljˇst, a­ lÝfsgŠ­i eru tilt÷lulega mikil ß ═slandi, ■ˇtt okkur ■yki ■eim enn vera ßbˇtavant, en ■ˇ vekur fur­u og er umhugsunarvert, a­ ═sland lenti a­eins Ý 25. sŠti, ■egar umhverfisgŠ­i voru metin.á Vi­ h÷fum gjarna sta­i­ Ý ■eirri tr˙, a­ ═sland vŠri Ý fremstu r÷­ var­andi loftgŠ­i, vatnsgŠ­i og hreinleika lands, en hreinsun skolps vÝtt og breitt um landi­ er vissulega ßbˇtavant og mikil plastnotkun er hÚr ß hvern Ýb˙a. Miki­ af plastleifum lendir Ý hafinu og hafnar Ý lÝfke­junni. á

Ůann 30. maÝ 2017 skrifa­i forseti "Eat Foundation", Gunhild A. Stordalen, grein Ý Morgunbla­i­ undir fyrirs÷gninni:,

"Getur norrŠnn matur or­i­ me­al heimsins ?"

Greinin hˇfst ■annig:

""Notum matinn sem me­al" sag­i grÝski lŠknirinn Hippokrates fyrir meira en 2000 ßrum.á Hann haf­i rÚtt fyrir sÚr.á Hollur og kraftmikill matur er forsenda betri heilsu okkar allra, betra lÝfs og betri plßnetu. ... Nor­url÷ndin ra­a sÚr Ý efstu sŠti ß listum heimsins, hva­ var­ar heilsu, sjßlfbŠrni, jafnrÚtti og hamingju.á En er ■a­ vegna ■ess e­a ■rßtt fyrir ■a­, sem vi­ leggjum okkur til munns ?á TÝ­ni offitu og sj˙kdˇma, sem rekja mß til matarŠ­is, eykst.á Ëhollt matarŠ­i er or­i­ stŠrra heilbrig­isvandamßl en reykingar.á ١tt vi­ sÚum "grŠnni" en margir a­rir, er loftslags og umhverfisfˇtspor fŠ­unnar, sem vi­ neytum og hendum, enn stˇrt."

Hippokrates hitti naglann ß h÷fu­i­, en n˙tÝmama­urinn hefur afvegalei­zt.á MatvŠlai­na­urinn ß nokkra s÷k ß ■essu, og afur­ir sŠlgŠtisi­na­arins eru stˇrvarasamar, og margt bakkelsi er ska­rŠ­i, nema Ý litlu magni sÚ. Ůrˇun neyzlunnar hlřtur a­ ver­a frß mat ˙r dřrarÝkinu og a­ jurtarÝkinu.á Ůa­ er bŠ­i vegna hollustunnar, ■.e. ßhrifa fŠ­unnar ß mannslÝkamann, og vegna mikils ßlags ß nßtt˙runa af v÷ldum landb˙na­arins vi­ kj÷tframlei­sluna, eins og hann er n˙ rekinn Ý heiminum.á Kolefnisfˇtspor hans er t.d. helmingi (50 %) stŠrra en af v÷ldum allrar umfer­ar ß landi.á Losun grˇ­urh˙salofttegunda frß landb˙na­i heimsins nemur n˙ 18 % af heild. á

Gunhild A. Stordalen nefnir Ý grein sinni, a­ Nor­menn gŠtu spara­ meira en 150 miaISK/ßr Ý heilbrig­is˙tgj÷ld, ef ■eir mundu fylgja lei­beiningum norrŠnu rß­herranefndarinnar um matarŠ­i, sem reistar eru ß hugmyndum um sjßlfbŠra neyzlu.á FŠrt yfir ß ═sland nemur ■essi sparna­ur 10 miaISK/ßr, 6 % af heildar opinberum kostna­i til heilbrig­ismßla, en hÚrlendis eru sparna­arm÷guleikarnir fyrir opinber heilbrig­is˙tgj÷ld me­ heilbrig­ari lÝfstÝl lÝklega a.m.k. tv÷falt meiri.á Ůa­ er eftir miklu a­ slŠgjast.

á

á


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband