Orkan er or­in enn ver­mŠtari

Eftir ßrßs ˙t■enslusinna­ra og fullkomlega glŠpsamlegra yfirvalda R˙sslands ß ┌kraÝnu 24. febr˙ar 2022 er Evrˇpa Ý strÝ­sßstandi. StrÝ­ R˙ssa vi­ ┌kraÝnumenn er nřlendustrÝ­ heimsvaldasinna gegn fullvalda lř­rŠ­islegri menningar■jˇ­, sem er svo ˇheppin a­ b˙a vi­ drottnunargjarna k˙gara Ý austri. Vi­urstyggilegar og nÝ­angurslegar barßttua­fer­ir r˙ssneska hersins gagnvart almennum borgurum, Ýb˙­abyggingum, skˇlum, sj˙krah˙sum og fˇlki ß fer­inni ß g÷tum ˙ti hafa vaki­ slÝkan vi­bjˇ­, hneykslun og hatur ß R˙ssum, a­ langur tÝmi mun lÝ­a, ■ar til vestrŠn rÝki munu geta hugsa­ sÚr a­ lÚtta vi­skipta■vingunum af R˙ssum og a­ hefja vi­ ■ß einhver vinsamleg samskipti a­ nřju.á Ůa­ mun ekki gerast, ß me­an mafÝuforinginn og lygalaupurinn, Vladimir Putin, er vi­ v÷ld Ý Kreml.á

áme­an svo er, ver­ur st÷­ugt dregi­ ˙r vi­skiptum Vesturlanda vi­ R˙ssa me­ gas og olÝu, en kolakaupum mun a­ mestu vera ■egar hŠtt.á Ůetta mun lei­a til orkuskorts um sinn Ý Evrˇpusambandinu (ESB) og ß Bretlandi, og Ý sta­inn koma dřrari v÷rur, fluttar lengra a­ og jafnvel ß ÷­ru formi og miklu dřrara, eins og LNG, sem er kŠlt gas undir ■rřstingi ß v÷kvaformi. Ůetta hleypir au­vita­ raforkuver­inu enn upp og kyndir undir ver­bˇlgu Ý vi­skiptal÷ndum ═slands, og Ýslenzkar orkulindir og rafmagn ver­a af ■essum s÷kum mj÷g ver­mŠt ß nŠstu ßrum.á Er eitthva­ a­ gerast til a­ mŠta aukinni spurn eftir orku ß ═slandi ?á Ůa­ er satt a­ segja ˇtr˙lega lÝti­, enda hvÝlir rÝkishrammurinn yfir ■essum geira, og hann er lÝtt nŠmur ß raunveruleg ver­mŠti, en veltir sÚr ˇtŠpilega upp ˙r sřndarver­mŠtum (og sřndarmennsku).á

Einangrun hins skammarlega og ˇsvÝfna R˙sslands mun hafa ßhrif ß řmsum ÷­rum svi­um vi­skiptalÝfsins.á R˙ssar hafa selt talsvert af fiski inn ß evrˇpska marka­i, og fiskver­ er ■egar teki­ a­ hŠkka vegna minna frambo­s.á Svipa­a s÷gu er a­ segja af mßlmframlei­slunni, enda er mßlmver­, ■.m.t. ßlver­ og einnig jßrnblendi og kÝsilver­, n˙ Ý s÷gulegum hŠ­um.á Allt styrkir ■etta vi­skiptaj÷fnu­ ═slands og vegur upp ß mˇti hŠkkun korns, matarolÝu, fˇ­urs og flestra matvŠla.á Gengi EUR/ISK < 140, ■.e. styrkur ISK er n˙ svipa­ur og Ý ßrsbyrjun 2020, fyrir Kˇf. Gengi­ mun enn styrkjast, eftir ■vÝ sem orkuskiptunum vindur fram, en til ■ess a­ framfarir ver­i ß ■essu svi­i og Ý atvinnulÝfinu almennt, sem um munar, ■arf virkjanaleyfi fyrir allt a­ 20 TWh/ßr nŠstu 3 ßratugina.áá

Ţmsar ■jˇ­ir hafa n˙ ßkve­i­ a­ slß 2 flugur Ý einu h÷ggi, ■.e. a­ draga ˙r losun grˇ­urh˙salofttegunda og draga ˙r raforkußhŠttu og raforkukostna­i sÝnum, me­ stˇrtŠkum ߊtlunum um a­ reisa kjarnorkuver.á Bretar eru gott dŠmi um ■etta, en ■ar er n˙ ekkert rafmagn framleitt me­ kolaorku Ý fyrsta sinn Ý um 140 ßr.á

Au­vita­ eru gˇ­ar hugmyndir uppi ß ═slandi um aukna raforkuvinnslu, enda er engum bl÷­um a­ fletta um ■÷rfina og fjßrhagslega ßvinninginn af ■vÝ, en rÝkisvaldi­ hefur lagt sinn lamandi hramm ß framkvŠmdaviljann. Ůa­ er hŠgt a­ finna ÷llum framkvŠmdum, einkum utan ■Úttbřlis, eitthva­ til forßttu, og ekki hefur skort ˙rt÷luraddirnar ß ═slandi, sem fyllast heilagri vandlŠtingu beturvitans, ■egar a­ nřjum framkvŠmdum ß orkusvi­inu kemur. Ůa­ er hins vegar beint samhengi ß milli n˙tÝmalegs velfer­arsamfÚlags og raforkunotkunar, og nŠgir ■ar a­ vÝsa til ar­grei­slna Landsvirkjunar til eiganda sÝns, rÝkissjˇ­s, 15 mrdISK/ßr, sem nŠgja til a­ standa straum af ßrlegri fjßrfestingu rÝkisins Ý nřjum LandsspÝtala vi­ Hringbraut um ■essar mundir.á

Ífugt vi­ ■a­, sem skřjaglˇpar predika, er ═slendingum nau­syn a­ nřta orkulindir sÝnar til a­ knřja atvinnulÝf sitt, sÝvaxandi fj÷lda heimila og samg÷ngutŠki sÝn.á Ůr÷ngsřnisp˙kar Ý r÷­um n˙llvaxtarsinna setja samt ß sig spekingssvip og kasta hn˙tum og innantˇmum fr÷sum ß bor­ vi­ tugguna um, a­ nßtt˙ran ver­i a­ njˇta vafans.á Svar tŠknigeirans er a­ kynna vanda­ar lausnir, ■ar sem lßgm÷rkunar inngrips Ý nßtt˙runa m.v. afk÷st mannvirkjanna er gŠtt Ý hvÝvetna.á FramkvŠmdirnar mß telja umhverfisvŠnar og afturhverfar a­ mestu e­a ÷llu leyti.á

┴ me­al fˇrnarlamba rß­leysis hÚrlendra orkuyfirvalda eru Vestfir­ingar.á Ůeir b˙a ekki vi­ hringtengingu vi­ landskerfi­, og raforkuvinnslugeta ■eirra er ˇfullnŠgjandi fyrir landshlutann.á Ůetta kemur sÚr sÚrlega illa n˙na ß tÝmum grˇzkumikilla fjßrfestinga Ý fiskeldi, sem hefur hleypt nřju blˇ­i Ý Vestfir­inga Ý or­sins fyllstu merkingu. Ůa­ er algerlega ˇvi­unandi, a­ rÝkisvaldi­ me­ do­a og sinnuleysi sÝnu komi Ý veg fyrir, a­ fjßrfestar virki ■ar vatn og vind, ef heimamenn sjßlfir telja virkjanatilh÷gun ßsŠttanlega.á Ůar ■arf a­ lßta hendur standa fram ˙r ermum a­ settum skynsamlegum og sanngj÷rnum skilyr­um rÝkisvaldsins.

═ Morgunbla­inu 11. aprÝl 2022 var frÚtt undir fyrirs÷gninni:

á áá"Kalla­ eftir stˇrri virkjun vestra".

H˙n hˇfst ■annig:á á

"Starfshˇpur um orkumßl ß Vestfj÷r­um telur heppilegt a­ stefna a­ ■vÝ, a­ raforkukerfi fjˇr­ungsins ver­i byggt upp a­ lßgmarki me­ einni ÷flugri virkjun ß vestfirzkan mŠlikvar­a, 20-50 MW a­ afl[getu].á Einnig ver­i bygg­ar fleiri minni virkjanir.á Telur hˇpurinn, a­ setja mŠtti ■a­ markmi­, a­ b˙i­ yr­i a­ byggja virkjanir me­ a.m.k. 40 MWá afl[getu] fyrir ßri­ 2030.

Vestfir­ir hafa seti­ eftir var­andi afhendingar÷ryggi raforku, og vitnar starfshˇpurinn til orkustefnu [rÝkisins-innsk. BJo] me­, a­ hann eigi a­ njˇta forgangs um ˙rbŠtur.á A­ mati hˇpsins ver­ur markmi­i­ a­ vera ■a­ a­ nß hi­ minnsta sambŠrilegu [orku]afhendingar÷ryggi og stjˇrnv÷ld hafa sett sem vi­mi­ fyrir landi­ Ý heild."

Undir ■etta allt skal taka.á N˙ er afhendingar÷ryggi raforku ß Vestfj÷r­um allsendis ˇfullnŠgjandi.á Ůa­ stafar af ■vÝ, a­ tenging landshlutans er ß einum geisla (132 kV) frß stofnrafkerfi landsins og a­ innan Vestfjar­a skortir 60 kV hringtengingu flutningskerfisins Ý j÷r­u.áá

A­ ÷llu virtu, ■.e. gŠ­um rafmagns (spennu- og tÝ­nist÷­ugleiki, ßrlegur roftÝmi hjß notendum), umhverfisinngripum og kostna­i (a­ me­reiknu­um kostna­i ˇafhentrar orku til notenda)), hefur starfshˇpurinn mj÷g sennilega rÚtt fyrir sÚr um, a­ bezta lausnin ß orkuvanda Vestfjar­a sÚ, a­ um 2030 hafi bŠtzt a.m.k. 40 MW aflgeta vi­ virkjanir svŠ­isins og ß tÝmabilinu 2022-2030 fari allt raforkuflutnings- og dreifikerfi landshlutans Ý j÷r­u, nema 132 kV Vestfjar­alÝnan frß Glerßrskˇgum.á H˙n ver­i ßfram eina flutningskerfistengingin vi­ landskerfi­.á Jafnframt ver­i hafizt handa vi­ hringtengingu flutningskerfisins innan Vestfjar­a.á Me­ ■essu mˇti ver­ur landshlutinn sjßlfum sÚr nˇgur me­ rafmagn, nema Ý bilunartilvikum og e.t.v. Ý ■urrkaßrum, en getur selt raforku inn ß landskerfi­, ■egar vel ßrar Ý vatnsb˙skapnum ■ar.á

┌tflutningsver­mŠti Vestfjar­a frß fiskeldi, fiskvei­um og -vinnslu, fer­a■jˇnustu o.fl., munu aukast miki­ ß nŠstu 15 ßrum og gŠtu numi­ 200 mrdISK/ßr eftir 10-20 ßr, ef innvi­ir, sem eru ß h÷ndum rÝkisins, eins og flutningskerfi rafmagns og v÷ru og ■jˇnustu (Landsnet, Vegager­in ßsamt leyfisveitingaferli rÝkisins fyrir framkvŠmdir) hamlar ekki ■rˇun bygg­arlagsins, sem ■egar er hafin. Ătlar rÝkisvaldi­ a­ ver­a dragbÝtur mikilvŠgrar bygg­a■rˇunar ?á N˙ reynir ß rß­herra.á

Lok frÚttarinnar voru ■annig:

"TvŠr stˇrar virkjanir ß vestfirzkan mŠlikvar­a eru Ý undirb˙ningi Ý landshlutanum, Hvalßrvirkjun ß Str÷ndum og Austurgilsvirkjun Ý ═safjar­ardj˙pi. Hvalßrvirkjun er Ý nřtingarflokki Ý n˙gildandi rammaߊtlun og Austurgilsvirkjun er Ý till÷gum 3. ßfanga rammaߊtlunar, sem er til umfj÷llunar ß Al■ingi.á Ůß er EM orka langt komin me­ undirb˙ningsvinnu vi­ vindorkuver Ý Garpsdal Ý Gilsfir­i. Ůa­ er Ý nřtingarflokki Ý dr÷gum verkefnisstjˇrnar 4. ßfanga rammaߊtlunar.á

á

═ till÷gum starfshˇpsins er ■ˇ l÷g­ ßherzla ß Vatnsfjar­arvirkjun, sem Orkub˙ Vestfjar­a hefur veri­ a­ sko­a.á Til ■ess a­ hŠgt sÚ a­ řta hugmyndinni inn Ý umfj÷llun Ý rammaߊtlun ■arf a­ lyfta fri­lřsingarskilmßlum Fri­landsins Ý Vatnsfir­i, og leggur starfshˇpurinn til, a­ umhverfisrß­herra sko­i ■a­.á Einnig leggur hˇpurinn til, a­ virkja­ ver­i Ý SteingrÝmsfir­i, eins og Orkub˙i­ hefur veri­ me­ til athugunar."á

HÚr stendur upp ß rÝkisvaldi­, Al■ingi og yfirv÷ld orkumßla.á N˙ ■arf a­ lßta hendur standa fram ˙r ermum.á SÚrstaklega ■arf a­ huga a­ ■essum virkjunarkosti Ý Vatnsfir­i og athuga, hvort vŠntanleg virkjunartilh÷gun ■ar fellur nŠgilega vel a­ umhverfinu og hefur nŠgilega lÝti­ rask Ý f÷r me­ sÚr ß framkvŠmdaskei­inu, til a­ laga megi fri­unarskilmßla svŠ­isins a­ nřrri virkjun ■ar.á ═b˙ar Vestfjar­a Šttu a­ eiga sÝ­asta or­i­ um slÝkar breytingar.á

Ůa­ er ekki sami hugurinn Ý Orkuveitu ReykjavÝkur (OR) og Orkub˙i Vestfjar­a (OV) til orku÷flunar, en hjß OR er s˙ sko­un vi­ lř­i, a­ engin ■÷rf sÚ ß nřrri orku÷flun. Ůetta kom fram Ý frÚtt Ý Morgunbla­inu 7. aprÝl 2022 undir fyrirs÷gninni:

"Engar nřjar virkjanir Ý farvatninu".

H˙n hˇfst ■annig:

""Ůa­ eru engar stˇrar virkjanir ß bor­inu hjß okkur", segir Bjarni Bjarnason, forstjˇri Orkuveitu ReykjavÝkur, sem var staddur Ý stˇrhrÝ­ ß Fjar­arhei­i ß lei­ til Sey­isfjar­ar.á ┴ borgarstjˇrnarfundi ß ■ri­judag var sam■ykkt a­ vÝsa till÷gu Ey■ˇrs Arnalds, borgarfulltr˙a SjßlfstŠ­isflokksins, um, a­ Orkuveitunni ver­i fali­ a­ sko­a virkjunarm÷guleika ß starfssvŠ­i OR til stjˇrnar OR.á Ey■ˇr Arnalds er Ý stjˇrn OR og benti ß Ý till÷gunni, a­ Ý stjˇrnarsßttmßla rÝkisstjˇrnarinnar hafi markmi­i um jar­efnaeldsneytislaust ═sland veri­ flřtt til 2040."

á

Ůa­ er til vitnis um do­ann innan OR, a­ ■ar ß bŠ skuli ekki einu sinni vera fyrir hendi vitneskja um "virkjunarm÷guleika ß starfssvŠ­i OR".á FyrirtŠki­ er greinilega ekki a­ spila me­ rÝkinu vi­ a­ au­velda landsm÷nnum a­ losa sig undan klafa jar­efnaeldsneytisins. SÝ­an lŠtur forstjˇrinn Ý ve­ri vaka, a­ bŠtt nřting afla­rar orku geti komi­ Ý sta­ ÷flun nřrrar orku, sem er rangt.á BŠtt nřting er gˇ­ og gild, en vegur lÝti­ Ý heildina:

á""Ůa­ er ekki stefna Orkuveitunnar a­ virkja miki­, en vi­ fylgjum fullnřtingarstefnu og viljum nřta betur ■ß orku, sem kemur frß gufu og heitu vatni.á Vi­ eigum m÷guleika ß a­ nřta betur, ■a­ sem vi­ t÷kum upp, t.d. Ý HverahlÝ­, ■ar sem er miki­ og ÷flugt hßhitasvŠ­i, sem vi­ nřtum Ý Hellishei­arvirkjun.á Vi­ lei­um gufuna ■a­an r˙mlega 5 km, og ■a­ mŠtti hugsanlega byggja ■ar 15 MW virkjun til a­ fullnřta ■ß gufu og a­ra sams konar ß Nesjav÷llum", segir Bjarni og bŠtir vi­, a­ ■a­ vŠri ■ß veri­ a­ auka rafmagnsvinnslu, en ekki a­ virkja."

Ůessi flutningur ß gufu ˙r HverahlÝ­ til Hellishei­arvirkjunar var bj÷rgunarrß­st÷fun gagnvart ni­urdrŠtti Ý gufufor­ab˙ri Hellishei­arvirkjunar vegna ofnřtingar gufufor­ans (meira teki­ en inn streymdi).á Ůessi treg­a forstjˇrans vi­ a­ virkja nř gufufor­ab˙r er ßhŠttus÷m, ■vÝ a­ h˙n getur leitt til vandrŠ­a (afl- og orkuskorts), ef a­stŠ­ur breytast Ý virkju­u gufufor­ab˙ri, svo a­ ■a­ ver­i ofnřtt, eins og reyndin var me­ Hellishei­arvirkjun.áá


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband